Lise Fog Massageterapi

002
Lise Fog er uddannet healingsmassage- og samtaleterapeut fra kursuscentret Kilden i Valby. Siden 2010 har hun drevet virksomheden Lise Fog Massageterapi.

Lise Fog har titlerne Registreret Alternativ Behandler i healingsmassage, Healingsterapeut RAB og Samtaleterapeut RAB i henhold til Sundhedsstyrelsens regler.

Derudover har hun i mange år med succes arbejdet med udvikling af mennesker, grupper, ledelser og organisationer som bl.a. udviklingskonsulent både på Fyn og i resten af landet.

Lise Fog er autoriseret i Myers-Briggs Typeindikator fra Center for Ledelse, København, ligesom hun har taget et undervisningsforløb i coaching og systemisk ledelse ved Attractor i Århus.

Lise Fog er derudover cand.mag. i tysk fra Århus Universitet og den MBA-lignende uddannelse fra Handelshøjskolen i Århus.